Netbygger workshop for begynder færdiggjorde link til Enslev
100506
I løbet af aftenen torsdag d. 9/5 installerede netbygger-workshoppen for begyndere - på Grenaa Tekniske Skole - det nødvendige link ud til Enslev knudepunktet, så hver husstand i og omkring Enslev nu kan få en robust forbindelse på 2-3 megabit pr. sekund ind til lyslederen i Grenaa.
GrenaaS.net's netmester - Jimmi Hansen - viste først på aftenen workshop-deltagerne hvorledes man indstiller en link-radio. Herefter gik deltagerne pakket med grej med undertegnede på taget af siloen ved teknisk skole og opsatte radiokasse og parabol antenne og sigtede den ind efter Forsamlingshuset i Enslev. Efter en del bøvl, lykkedes det at skabe en rigtig god og stabil forbindelse til link-antennen i Enslev der forsyner knudepunktets rundstråle radio. Som resultat vil rundstråleantennen der dækker Enslev og omegn nu kunne levere et rigtigt godt og stabilt bredbåndssignal til husstandene i området.
På billedet ser man det belæssede hovedknudepunkt for GrenaaS.net på taget af siloen ved Grenaa Tekniske Skole. Den solbeskinnede antenne er den nye parabol der sigter ud til taget af Forsamlingshuset i Enslev. Inden for kort tid vil der på dette hovedknudepunkt blive opsat en udendørs kasse med fire højhastigheds-radioer, der skal drive hver deres 90 graders sektor-antenne, som skal forsyne lokale knudepunkter med højhastighedsnet hvorsomhelst 360 grader rundt om hovedknudepunktet. I den kommende tid vil GrenaaS.net - som en naturlig opfølgning på dette - søge at etablere decentrale knudepunkter ude omkring, der tilsammen vil skabe fuld dækning overalt i Grenaa og opland. - Det skal hurtigst muligt blive sådan at lige meget hvem der spørger efter trådløst net i Grenaa og opland så skal der ikke være ventetid for at få det. - GrenaaS.net har med sin store befolkning potentialet til at blive Djurslands største egnsnet, med mange aktive der sammen skaber en frodighed af gensidige tjenester på vores eget folkenet.

- Skrevet af Bjarke
|