GrenaaS.net |
Egnsnettene på Djursland |
Postboks 199 - 8500 Grenaa - Tlf: 60 250 250 |
|
Forslag til generalforsamlingen torsdag d. 6/3-08 280208 Bestyrelsen for Bredbåndsforeningen GrenaaS.net har modtaget de følgende forslag til foreningens ordinære generalforsamling torsdag d. 6/3 kl. 19.30 på Grenaa Tekniske Skole. Jævnfør noterne til punkt 7) i den nedenstående dagsorden offentliggøres de indkomne forslag hermed på hjemmesiden en uge før generalforsamlingen. Jævnfør noterne til punkt 7) i den nedenstående dagsorden offentliggøres de indkomne forslag hermed på hjemmesiden en uge før generalforsamlingen. Klik her og se alle forslag der drejer sig om ændringer af de gældende vedtægter. Forslaget der ikke drejer sig om vedtægterne er kommet fra Michael Karlin og gengives her:"Jeg vil gerne have bragt på bane de dårlige internet forbindelser der er på Grenaa Havn (Stenaline & Kalkværket). Hvorfor kan man ikke få en A-standard radio når nu senderen på Kalkværket er en A-standard, jeg kører selv på Kalkværket, og det er dog den dårligste forbindelse jeg længe har været udsat for, kun overgået af Stenaline, og nu hvor vi har gang i Stenaline, hvorfor kan man ikke lave Stenaline om til en A-standard, så forbindelsen kører, for det gør den ikke nu. Det kunne måske endda lokke flere potientielle kunder til." Idet vi gør opmærksom på at kvaliteten af en netforbindelse har individuelle aspekter pga. individuelle forhold, og at ikke alle der er tilsluttet via knudepunkterne ved Kalkværket eller ved Stenaline deler oplevelse med Michael, har bestyrelsen og de frivillige taget opfordringerne til sig og er gået igang med at komme Michael i møde på alle de nævnte punkter. - Vi er glade for at få besked og takker for opfordringerne, om end sådanne ikke bør vente til den årlige generalforsamling. Vi beder om at få sådan besked med det samme i det daglige, så vi løbende kan optimere nettet. Besked kan gives til support (at) grenaas.net eller via supporttelefonen 60 250 250, - eller ved at komme og berette om de eventuelle problemer på torsdagsaftnerne for aktive. Har man lyst kan man også her selv deltage i at løse problemer. Mød op på generalforsamlingen den 6/3-08 kl. 19.30 på GTS og tag et medansvar for rammerne for udvikling af GrenaaS.net. På vegne af bestyrelsen venlige hilsner fra Bjarke Nielsen Formand - Skrevet af Bjarke |
|
www.GrenaaS.net - Kontakt (at) GrenaaS.net |