Referat fra Generalforsamlingen 2021
170621
Referat fra Generalforsamlingen i Grenaas.net d. 7. juni 2021 på Grenaa Tekniske Skole: Pga. corona-situationens begrænsninger i antallet som har måttet mødes i februar var generalforsamlingen blevet udsat fra d. 22. februar og til nu d. 7. juni kl. 19.00. Mødet blev afholdt på Grenaa Tekniske Skole i den store kantine. Der var mødt 15 op til generalforsamlingen, herunder foreningens revisor.
1) Valg af dirigent. Bjarke Nielsen bød som formand velkommen og da ingen reagerede på at melde sig som dirigent foreslog han på bestyrelsens vegne Ditlev som dirigent, hvilket blev godkendt.
Ditlev gjorde kort rede for omstændighederne for den sene generalforsamling og mente at den med rettidige opslag på Grenaas.net's hjemmeside og udsendelse af invitationer til medlemmerne var korrekt indkaldt og erklærede generalforsamlingen beslutningsdygtig.
2) Valg af stemmetællere. Per Jensen og Svend Allermand blev valgt som stemmetællere.
3) Valg af referent. Da igen andre meldte sig blev Bjarke valgt som referent.
4) Bestyrelsens beretning om foreningens virke i det forløbne år. Bjarke fremlagde som formand bestyrelsens beretning med en PowerPoint præsentation, og lagde ud med at beskrive 2020 som et år i corona-virus' tegn, og gik videre med at beskrive årets forløb på baggrund af forventningerne i handlingsplanen for 2020, og delte det op i årets højdepunkter og årets lavpunkter. Der havde været store udfordringer, men også en kæmpe-indsats fra de frivillige og den eksterne hjælp. Formanden sluttede med at takke de aktive og den eksterne hjælp for det store arbejde som de bidrager med. Beretningen blev enstemmigt godkendt. Man kan se bestyrelsens beretning ved at klikke her under: Beretning for 2020.
5) Fremlæggelse af årsregnskab, og budget eller handlingsplan for det kommende år, til godkendelse. Nettets revisor Arne Nielsen startede med at beskrive revisionens opgaver i forbindelse med regnskabet, og kunne konkludere at regnskabet er retvisende og i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Arne gennemgik udvalgte forandringer i foreningens økonomi som var sket fra 2019 til 2020. Arne fremhævede at der igen var brugt et uforholdsmæssigt stort beløb på indkøb af tøj til de frivillige, som han ikke umiddelbart fandt at der er hjemmel til i forhold til vedtægternes paragraf 8 stk. 2, og dette var noget som han forstod at foreningen havde sat en stopper for nu. Arne berettede om indkøb og indretning af varevognen "det rullende værksted" til at understøtte arbejdet. Arne fremhævede også at der har været tiltagende køb af fremmed arbejdskraft. Købet sker gennem en konstruktion hvor foreningen kan give personer med perifer tilknytning til arbejdsmarkedet mulighed for at arbejde for nettet, ved efter aftale med myndighederne at være deltidsansatte i en erhvervsdrivende forening som formidler arbejdskraft til Grenaas.net på regning. Arne mente at det er unødvendigt med selve konstruktionen, hvormed man delvist aflønner de frivillige. Selvom foreningen er en frivillig forening kan Grenaas.net godt selv foretage ansættelse og aflønning, mente Arne, så det opfordrede han til at der bliver kigget på. Foreningen kom ud af 2020 med et underskud på 50.000 kr. og det påvirker likviditeten negativt. Dirigenten spurgte herefter om årsregnskabet for 2020 kunne godkendes og det blev enstemmigt godkendt.
Dirigenten lagde op til fremlæggelse af budget eller handlingsplan for 2021. Bestyrelsen havde valgt at fremlægge et budget for 2021 i stedet for en handlingsplan, som de tidligere år. Baggrunden for dette er at det i handling bliver nødvendig nøje at følge budgettets anvisninger for at komme fri af den økonomiske klemme som er beskrevet på hjemmesiden i opslaget "Forslag til den årlige ordinære generalforsamling d. 7. juni kl. 19 på Teknisk Skole" i afsnittet "Baggrunden for forslaget". Så dirigenten gav Arne ordet igen og han fremlagde det likviditets-budget som formanden havde bedt ham udarbejde for at kunne vise foreningens bank at man i løbet at ca. 1 år kan tilbagebetale en kassekredit. Likviditets-budgettet har været forelagt banken og de har givet mundtligt tilsagn om at ville hjælpe, men de fordrer kaution for beløbet og disse ting er endnu ikke helt på plads, men er en forudsætning for at Grenaas.net kan kører videre. Arne redegjorde for at det er et stramt budget og viste hvorledes økonomien vil være måned for måned, hvis man overholder hvad der er afsat af midler til de forskellige udgiftsposter, men påpegede samtidig at Grenaas.net's indtægter fra brugerne rækker til at rette op på økonomien i løbet af 1 til 2 år. Der blev i denne forbindelse stillet spørgsmål til det sandsynlige brugerantal i løbet af 2021, som forudsætning for budget-beregningen. Her til svarede Arne at man ikke kan vurdere forud om der vil være en tilbagegang i brugerantallet på 30 eller 50, men at indtægten fra de bruger der fortsat vil være vil række. Der var spekulationer om hvor mange brugere nettet aktuelt har og opslag viste omkring 900 tilslutninger, men da de mange knudepunktholdere har gratis net, som tak for deres hjælp, og da de frivillige også har gratis net, og da de fleste af de flere hundrede sommerhus-medlemmer kun betaler halv pris for sommerhalvåret, så optræder indtægten i beregningerne som om at der kun er omkring 650 fuldt betalende medlemmer. Dirigenten spurgte om forsamlingen kunne godkende budgettet for 2021, og det blev godkendt uden yderligere indsigelser.
6) Behandling af indkomne forslag. Der var rettidigt indkommet flg. forslag til bestyrelsen fra foreningens formand:
Baggrunden for forslaget:
Gennem de senere år har vi i Grenaas.net været vant til at have en god økonomi, trods afskaffelse af det oprindelige bruger-indskud, med fred og ingen fare og midler til at opdatere nettets grej og kapacitet, og evne til at betale for ekstern hjælp når de frivillige kræfter ikke rakte, - alt sammen alene baseret på abonnementsbetaling fra nettets brugere. For nylig modtog Grenaas.net uventet 2 store regninger på sammenlagt mere end 200.000 kr. og det har sammen med en række store omkostninger i forbindelse med at gøre nettet bedre, bl.a. opgradering af en hel del grej, bragt os i en vanskelig økonomisk situation - aktuelt. Den ene regning er for leje af interne fiberforbindelser i Grenaas.net's infrastruktur, som vi har troet at vi også betalte for når vi løbende betalte regningerne fra vores leverandør, for vores fiberforbindelse til internettet. Aftalen om leje af de interne fiberforbindelser har vist sig at være på en anden kontrakt og den kontrakt - har det vist sig - udløb for 3 år siden, og vores leverandør har ikke faktureret os for tjenesterne siden, selvom vi har brugt dem. Disse omstændigheder har vi ikke været klar over... Nu hvor vores leverandør har spottet deres fakturerings-fejl har det over denne 3 års period genereret en uventet gæld på omkring 150.000 kr. som nu SKAL betales over 18 måneder, samtidig med betaling for de nutidige tjenester. Den anden uventede regning er på 64.000 kr. for 3 års leje af lift og den blev lidt hovedkulds betalt på een gang af vores nye kasserer pga. nogle misforståelser, og den udskrivning presser os nu... Grenaas.net's aktuelle konkurrence-vilkår udelukker at en genindførelse af brugerindskuddet vil kunne løse vores aktuelle udfordring. - Så for at imødegå de økonomiske udfordringer som denne situation har medført har vi anmodet vores bank om en kassekredit på 200.000 kr. frem til d. 31-07-2022, hvor vores revisor med et likviditets-budget har vist at vi vil have afviklet vores uventede gæld og ikke længere behøver en kassekredit... Da vi er en frivillig forening uden omsættelig formue har vores bank forlangt at kautionister skal sikre bankens midler. Det har ikke været nemt at finde nogen til at kautionere for hele eller dele af kassekreditten på 200.000 kr. Lidt ekstern opbakning har vi fundet, men langt fra nok. Derfor stiller jeg som formand det følgende forslag til beslutning på generalforsamlingen, inden valget af den kommende bestyrelse foretages, - med virkning for både de bestyrelsesmedlemmer som er på valg og de som ikke er på valg samt de som stiller op som nye kandidater til bestyrelse eller formand.
Forslaget:
"For at gøre det muligt for Grenaas.net at undgå konkursbegæring fra kreditorer og krav om lukning, - med alle de forfærdelige følger det vil få for alle brugerne og for alle de aktive som driver nettet og for vores fællesskab, så forslås det hermed at man undtagelsesvis ikke kan varetage en bestyrelsespost eller formandspost i Grenaas.net, uden samtidig at påtage sig et personligt ansvar for situationen, ved som et af 7 bestyrelsesmedlemmer at kautionerer for 30.000 kr. indtil d. 31/7-22. - På denne måde bliver det op til bestyrelsens 7 valgte medlemmer sammen at sørge for at drive nettet efter det af vores revisor udarbejdede og realistiske likviditetsbudget i det næste årstid, - sådan at det økonomiske underskud i løbet af denne periode, i kraft af fornuftige beslutninger, bliver bragt ud af verden og kassekreditten - og dermed kautionerne for den - kan afvikles omkring d. 31/7-22."
Dirigenten satte forslaget til afstemning og to stemte for og to stemte imod hvorved dirigenten anså forslaget som afvist.
7) Valg til bestyrelse.
a) Valg af formand: Nettets tidligere formand Tina Holm påpegede at det ville være uklogt at skifte formand i den situation nettet befinder sig i. Dirigenten spurgte Per Jensen, som har været formands-føl gennem snart et år, om han ønskede at fastholde sit kandidatur som ny formand som planlagt, men i situationen med optagelse af kassekredit og involvering af kautionister ønskede Per ikke at stille op til det aktuelle formandsvalg. Bjarke havde på forhånd tilkendegivet at han - den alvorlige situation taget i betragtning - ville genopstille som formand. Efter at have hørt forsamlingen konkluderede dirigenten at Bjarke fortsætter som foreningens formand.
b) Valg af bestyrelsesmedlemmer: Dirigenten beskrev at Svend Allermand er valgt for 2 år og fortsætter. Gitte forlod bestyrelsen ved årsskiftet pga. for meget arbejde i sin virksomhed, mens hendes erstatning som kasserer, Birgit, sagde op igen efter 4 måneder, da der blev brug for at opstille et likviditetsbudget. Kenni går fra i utide inden sit andet år. Ditlev, Svend Erik og Morten er på valg i år. Svend Erik stiller ikke op igen, mens Ditlev og Morten gerne vil fortsætte og stiller op. Konklusionen blev at hvis Svend Allermand, Ditlev og Morten således fortsætter er der brug for yderligere 3 kandidater. Jesper tilkendegav at han gerne ville vælges og det ønskede Raman også, og efter en afklaring om at kautions-forslaget var faldet helt bort ville Mogens også gerne stille op som bestyrelsesmedlem. Dirigenten kunne nu i samråd med forsamlingen erklære at der med formand og nye bestyrelsesmedlemmer var valgt en hel bestyrelse bestående af: Bjarke Nielsen, Svend Allermand, Ditlev Bluhme, Morten Bondo, Raman Muhamad, Jesper Duborg og Mogens Pedersen.
c) Valg af suppleanter: Dirigenten spurgte Per om han ville genvælges som suppleant og det ville Per godt. Som led i det spirende samarbejde med Kolinds.net havde formanden inviteret Kolinds.net's bestyrelse til at sende deres repræsentanter til generalforsamlingen. Derfor deltog deres formand Henning Lauersen og deres næstformand Torben Wolf. Man havde forud talt om gensidig repræsentation i hinandens bestyrelser, så Henning og Torben ville godt stille op til valg af suppleanter. Dirigenten kunne konkludere at Per er valgt som 1. suppleant, Torben som 2. suppleant og Henning som 3. suppleant.
d) Valg af revisor: Samme revisor blev genvalgt, nemlig revisionsfirmaet Kvist & Jensen, med direkte kontakt til revisor Arne B. Nielsen.
e) Revisorsuppleant: (Hvis et revisionsfirma vælges under punkt d) vælges ikke en revisorsuppleant). Punktet bortfalder derved, da der er i d) netop er valgt et revisionsfirma.
8) Eventuelt: Intet blev bragt på bane.
Dirigenten kunne herefter erklære generalforsamlingen afsluttet og takkede for god ro og orden.
Refereret af Bjarke.

- Skrevet af Bjarke
|