Alle 7 fiberforbindelser blev i går gennemtestet, optimeret og er nu fundet fejlfrie... tilbageværende problemer skal løses i vores eget netværk
080824

Kære alle medlemmer af grenaas.net

I løbet af i onsdags blev den gamle fiberforbindelse fra Global Connect til det oprindelige hovedknudepunkt ved varmeværksskorstenen på Violskrænten gennemtestet, reguleret og fundet fejlfri, i et positivt samarbejde mellem deres supportere og os aktive i Grenaas.net.
Også i løbet af i onsdags blev alle de 6 nye fiberforbindelser fra Fibia gennemtestet, reguleret og fundet fejlfri af supportere hos Fibia. De 6 ny fibre går til sendepunkterne på hhv. toppen af siloen ved Teknisk Skole, taget af Elcon ved havnen, varmeværksskorstenene ved Søndre Skole, ved Fuglsang og ved Bredstrup samt til antennerne på Beredskabsmasten i Ålsø.
Vi ved nu at udfald og træghed i Grenaas.net ikke stammer fra de 7 fiberforbindelser, idet det nu er testet at alle 7 fiberforbindelser er helt uden pakketab (og dermed uden afbrydelser) og at deres kapacitet langt overstiger vores samlede brug. Selv i døgnets spidsbelastnings perioder belaster vi kun hver af de 7 fibre med højst 1/4 af hver fibers kapacitet på 1000 Mbit ned og 1000 Mbit op.

Problemløsning i praksis:

De tilbageværende problemer der måtte konstateres fra nu af skal løses i vores eget netværk og dets infrastruktur.
På bestyrelsesmødet onsdag aften besluttede vi derfor hvorledes vi skal søge og rette fejl i Grenaas.net's egen netværks-infrastruktur i løbet af de kommende dage. Det drejer sig både om at afhjælpe fejl, primært ved fjernstyring, dels af grej inde i de enkelte husstande hvor der opleves problemer og dels af grej i disse husstandes ydre forbindelse til de trådløse tilslutningspunkter, og dels af grej ved selve de trådløse tilslutningspunkter og af grej ved de trådløse forbindelsesveje mellem tilslutningspunkterne hen til og fra deres nærmeste fiberforbindelse.


Løsning af problemer med TV via internettet:
Mange af de henvendelser vi har fået på https://facebook.com/grenaas.net og på support nummeret 60 250 250 - ved opkald eller via SMS - drejer sig om hyppige udfald på TV-skærme.
Umiddelbart skulle man tro at der ikke er ordentlig forbindelse til internettet på stedet.
Vi har derfor ved fjernbetjening testet internetforbindelses-hastigheden på den indendørs router hos flere af dem der har tilkendegivet problemer med at se TV.
I alle tilfælde målte vi med det i routerne indbyggede hastighedstest-program over 100 Mbit ned og tæt på 100 Mbit op. Så hvad er det der sker.... ?
Når TV-skærmen er tilsluttet trådløst til ens indendørs router overføres data på en bestemt af flere mulige trådløse kanaler. Hvis naboerne har samme slag trådløse TV-løsning, så sker deres data-overførsel ofte på samme kanal eller på en overlappende kanal, herved opstår der gensidig støj. Succes med den trådløse teknik fordrer at forskellige forbindelser benytter forskellige kanaler helt alene, for at undgå støj, forstyrrelser og afbrydelser. Da et hjemmenetværks signal kan række op til flere hundrede meter og med op til 8 naboer tæt omkring sig, er det vanskeligt at finde ud af hvem der skal bruge hvilken bestemt kanal så ingen forstyrrer hinanden.
Den praktiske løsning på den omstændighed er, at dem der kan bør benytte et netværkskabel til dataoverførslen mellem ens indendørs router og ens TV-skærm.
Så hvis man har problemer med trådløst net til TV-skærmen og ikke har eller kan få fat i et netværkskabel i passende længde, så kan man låne et netværkskabel af Grenaas.net ved at skrive en SMS til 60 250 250 og oplyse navn, adresse, kontakttelefon og hvilken længde netværkskablet skal have.
Data til TV-skærmen og til spil skal strømme uden den mindste afbrydelse for at være tilfredsstillende, så med kabel fra routeren til TV-skærmen opnår man netop det. Ens andre internet-enheder er mindre sårbare ved kanal-forstyrrelser mellem ens eget og naboers indendørs trådløse net, og de vil normalt køre tilfredsstillende ved at være tilsluttet til den trådløse del af ens router. Herved fordeles belastningen på routerens porte og problemer undgås.

Vi vil i de kommende dage arbejde på at formindske andre mulige årsager til udfald på forbindelsen til internettet rundt om i netværkets infrastruktur:

På tilslutningspunkter med mange brugere vil vi flytte de der ved fjernbetjening umiddelbart kan flyttes til nærliggende tilslutningspunkter med få brugere, så belastningen fordeles mere jævnt.

Vi vil arbejde videre med at undgå kanal-overlap mellem nabo-tilslutningspunkter, så de ikke støjer på hinanden, og så vi derved undgår hæmmet dataoverførsel.

Det samme vil vi gøre med de radioer der skaber de trådløse forbindelsesveje mellem tilslutningspunkterne og hen til deres lokal fiberforbindelse.

Lån og tilbagelevering af en nødnet internet-router:
Det er stadig muligt at låne en nødnet router med WiFi ved at ringe til vores grejmand Ditlev på 27361036 og aftale afhentning på Egevej 28 i sommerhusområdet syd for Grenaa.
Hvis man ikke længere har brug for en lånt nødnet router så bedes man hurtigst muligt tilbagelevere den, så andre der har brug for det kan få gavn af den.

Gratis kursus i håndtering af hjemmenetværk:
Alle medlemmer af Grenaas.net inviteres på gratis kursus i praktisk håndtering af deres eget hjemmenetværk. Det foregår med base på Grenaa Tekniske Skole, men med ekskursioner til de enkelte deltageres hjemmenetværk på skift, for at lære at forstå netværk og at for at øve at håndtere det i praksis.
Man kan melde sig til kurset ved at skrive en SMS til 60 250 250 og oplyse navn, adresse og kontakttelefon samt at man tilmelder sig netværkskurset.
Man mødes på Grenaa Tekniske Skole på Århusvej 49, på 2., 3. og 4. onsdag fra kl. 19 til 21 i alle efterårsmånederne, første gang onsdag d. 21/8 kl. 19.00.
De deltagere som måske hen ad vejen måtte ønske at få indsigt i Grenaas.net's netværk og infrastruktur i teori og i praksis, vil få mulighed for det, - og skulle der være nogen der hen ad vejen måske endda ønsker at prøve at være med til at drive Grenaas.net's netværk som frivillig, i det omfang de selv ønsker, vil blive hilst meget velkommen som frivillig af os andre frivillige.

Venlige hilsner fra
Bjarke Nielsen
formand@grenaas.net


PS: Hvis du sender en SMS til 60 250 250 så vær opmærksom på at man ikke kan sende MMS'er med billeder og smileys til det nummer. Hvis man vil sende billeder kan man sende dem vedhæftet en e-mail til support@grenaas.net


- Skrevet af Bjarke

Printvenlig version

Info

Info


Kig ind på vores kommende hjemmeside

Klik på linket og se dig om: https://www.grenaasnet.dk
(Bemærk at siden er under udvikling og der kan derfor forekomme informationer der endnu ikke er tjekket for deres korrekthed).

NB: Før du tilmelder dig...!

Tjek med din evt. udlejer om det er OK at der opsættes en lille modtager på facade, gavl, nedløbsrør, tag el. lign. ved din bolig.

Kontakt

Grenaas.net er djursnettet i Grenaa-området.
Da nettet drives af frivillige ydes der fremover kun SUPPORT hvis du skriver til os på en af flg. måder:

1) En SMS til 60 250 250
2) En e-mail til support@grenaas.net
3) En besked på facebook.com/grenaas.net
4) En besked via kontaktformularen
5) Om opsigelse, skrives til opsigelse@grenaas.net
6) Om betaling, skrives til kasserer@grenaas.net
7) Om gratis internet, skrives til frivillig@grenaas.net, at du vil hjælpe Grenaas.net nogle timer om ugen !

Skriv i alle fald dit navn og din adresse og dit telefonnummer samt om hvad din henvendelse drejer sig.
Din sag får straks en plads i vores opgave-kø og vi tager os af den så hurtigt vi kan!

OBS: Man kan ikke lægge besked på vores telefonsvarer og den bliver heller ikke aflyttet.


Alt som er værd at vide

Alt som er værd at vide om Grenaas.net, finder du ned igennem denne kolonne, hvis ikke du kan finde det i den hvide vandrette topmenu.

Få e-mail adresse på formen mitnavn@minby.net

Alle kan bestille en (eller flere) e-mail adresse(r) ved at klikke på Admin i topmenuen og i Admin-menuen vælge Posthus.
En sådan e-mail adresse kan både bruges fra nettet som webmail her på Djurslandsportalen og/eller lokalt på din PC i et mailprogram, som f.eks. Outlook eller Thunderbird.

Her
får du vejledning i hvorledes du bruger en sådan e-mail adresse med webmail adgang her fra Djurslandsportalen.

Her
får du vejledning i hvorledes du tilføjer og bruger en sådan e-mail adresse i f.eks. Outlook Express.

En mail adresse på Djurs mailserveren koster 5 kr. pr. måned eller 30 kr. pr. halvår eller 60 kr. pr. år, og betales gennem fast overførsel fra ens netbank, så det ikke er noget man skal gå og huske på.

Opretter man en ny mailadresse skal man selv derefter gå i sin netbank og oprette en automatisk "Fast Overførsel" af det relevante beløb for den af de ovenfor nævnte betalings perioder som man vælger at anvende. Beløbet skal sendes til djurs-domaenerne.dk's bankkonto: Bank reg. nr. 9343 Kontonummer: 4504310973. Vælg indstillingen "ingen tidsbegrænsning". Man kan selv slette denne faste betaling hvis man senere opgiver sin mailadresse.

PS1: Du skal fremover bruge dette link for at komme ind i din mailkonto via webmail:

https://webmail.djurs.net

PS2: Og for at ændre din adgangskode eller videresende dine mail skal du fremover bruge dette link:

https://mailadmin.djurs.net/users/login.php



Møder hver måned

Grenaas.net afholder sine møder på onsdage fra kl. 19.00 til ca. 21.00

Alle møder afholdes på GTS i lærer-kantinen, på Aarhusvej 49 i Grenaa.

(Bemærk at mødestedet ind imellem er virtuelt på Discord, - så hvis du er interesseret i at deltage i et af møderne, så skriv til formand@grenaas.net og tilkendegiv din interesse, så får du besked om mødet den onsdag er fysisk eller virtuelt. Hvis det er virtuelt får du tilsendt et link til at deltage 30 minutter før mødetid).

1. onsdag hver måned afholdes bestyrelsesmøder. Disse møder er åbne for alle medlemmer.

2. onsdag hver måned afholdes computer-bøvl-aften, hvor alle kan få hjælp til løsning af deres bøvl med IT, computere og internet. Disse møder er for alle. Hvis der på et møde ikke er behov for at yde nogen fremmødte hjælp, så løser vi opgaver i driften af Grenaas.net.

3. onsdag hver måned afholdes Tema-aften, hvor vi fordyber os i skiftende relevante emner, til gavn for nettets udvikling. Disse møder er åbne for alle medlemmer.

4. onsdag hver måned afholdes hyggeaften med lidt at spise og drikke og vi får en god snak. Disse møder er åbne for alle medlemmer.

På alle disse forskellige møder hjælpes vi frivillige ad med at vedligeholde, udbygge og drive Grenaas.net og dets tjenester.

Alle kan være med uanset vore individuelle forudsætninger.
Vi har det sjovt sammen og lærer gennem at skabe resultater i praksis.

Hvis du vil deltage som aktiv, så kontakt en af de andre aktive eller skriv til os på mail: frivillig@grenaas.net eller skriv en SMS til 60 250 250 med dit navn og dit telefonnumer og at du gerne vil være aktiv i Grenaas.net's frivillige arbejde


Internet-tilslutning gennem Grenaas.net

Grenaas.net er en ukommerciel frivillig forening der ved frivilliges indsats yder en lynhurtig, stabil og ubegrænset adgang til internettet døgnet rundt, - til en fast lav pris.

Hastighed:
Internetforbindelsens hastighed er normalt minimum 75 Megabit pr. sekund, og oftest meget mere. Uden for "myldretid" er det ikke ualmindeligt at se 100-150 Megabit pr. sekund eller mere - både ned og op... Vi opgraderer løbende hastigheden i nettets mange forgreninger med mere end 60 tilslutningspunkter rundt om på Grenaa-egnen, så alle tilsluttede til stadighed får en hurtigere og mest mulig stabil forbindelse.

Medlemskab og abonnement:
Hvis man tegner et internet-abonnement hos Grenaas.net melder man sig samtidigt ind som medlem i foreningen og skal som medlem betale et medlemskontingent på 10 kr. pr. måned. Det betales forud sammen med ens abonnements-betaling for internet. Det samlede månedlige beløb skal indbetales pr. den første i hver måned, med en såkaldt "Fast Overførsel" fra ens netbank, så det efter oprettelse sker automatisk.

Samlet betaling gennem "Fast Overførsel"
Ved tilmelding skal man altså selv oprette en månedlig "Fast Overførsel" i sin netbank der automatisk overfører det samlede månedlige beløb til Grenaas.net's abonnent-konto. Den har bank reg. nr. 2690 og konto nr. 9035295361. - Indtast dit samlede månedlige betalingsbeløb og anfør betalingsintervallet månedlig pr. den første i hver måned og at betalingerne er uden tidsbegrænsning. (Du kan altid slette den faste overførsel når som helst du selv vil, senere). Noter i overførslens felt for meddelelse til modtager det brugernummer du får udleveret ved tilslutningen.
Der er ingen opkrævningsgebyr eller yderligere udgifter.
Tidligere skulle nye brugere betale et tilslutnings-bidrag ved oprettelsen, men det er helt afskaffet.

Tilslutning og adgang:
Grenaas.net udlåner tilslutnings-udstyr gratis. Dette omfatter en lille trådløs udendørs tilslutnings-antenne og en trådløs indendørs router, sådan at man indendørs kan være trådløst tilsluttet internet-forbindelsen via flere enheder.

Der er 3 slags abonnementer:
1) Helårs basis-abonnement. Koster 150 kr. pr. måned.
2) Sommerhus-abonnement. 75 kr. - hver måned året rundt.
3) Institutions- og Virksomheds-abonnement. 2 * 150 kr.
( evt. ekstra ved særlige ekstra tjenester)

1. Helårs basis-abonnement:
En husstand som på helårs-basis tilsluttes internettet gennem Grenaas.net indgår aftale om et basis-abonnement.

2. Sommerhus-abonnement:
Hvis du kun benytter dit sommerhus i sommerperioden (fra påske til efterårsferien) skal du kun betale 75 kr. 10 kr. i kontingent pr. måned, - men hver måned året rundt. Hvis du bor hele året i sommerhuset eller hvis du udlejer huset udenfor sommerperioden skal du tegne et Helårs basis-abonnement.

3. Institutions- og Virksomheds-abonnement:
Mange virksomheder og institutioner vil være (og er) tilfredse med vores Helårs basis-abonnement.
Men har din virksomhed imidlertid ekstreme krav til oppetid på nettet, kan vi tilbyde særlige løsninger hvor vi sikrer "redundant" forbindelse (mere end en vej til internettet). Har din virksomhed andre særlige krav til internet-forbindelse kan vi skræddersy opkoblingen. Kontakt os om nærmere information.

Tilkøbs-muligheder:
Helårs basis-abonnement, Sommerhus-abonnement og Institutions- og Virksomheds-abonnement kan suppleres med de tilkøbs-muligheder som er beskrevet her under.

Betaling for hjælp til installation:
Hvis man ønsker hjælp med installation af tilslutningen opkræves man et engangs-gebyr på 299 kr. af vores eksterne hjælp, som foretager installationen for dig.

Betaling for ekstra komponenter:
I tilslutningspakken indgår 20 meter netværkskabel. Har man behov for et længere kabel, et antenne-rør eller særlige beslag m.m. opkræves man en rimelig engangs-betaling for de ekstra tilslutnings-omkostninger. F.eks. kan den indendørs trådløse router som man gratis låner erstattes med en super god trådløs router til ekstra 695 kr. Tag kontakt til vores support og få oplysning om det som du søger...

Leje af en offentlig IP-adresse:
Man skal lægge 25 kr. til sin månedlige "Faste Overførsel" pr. offentlige IP-adresse der lejes.
(En offentlig IP-adresse gør det f.eks. muligt af have en web-server stående, som kan tilgås fra hele verden, eller at arbejde hjemmefra via en VPN-forbindelse).

Udlevering af grejet:
Du kan efter aftale få udleveret grejet og en installations-vejledning og selv installere det, men vi sender også gerne en professionel hjælp der foretager opsætningen af det nødvendige tilslutnings-grej for - som nævnt - 299 kr., og vi sender også gerne en professionel hjælp der er rutineret i at opsætte og tilslutte et hjemme-netværk. Tag kontakt og aftal nærmere.

Ved opsigelse:
Ved opsigelse skal man skrive til opsigelse@grenaas.net, hvorefter man via mail vil modtage en vejledning, bl.a. om hvor man skal aflevere det lånte grej.
Man skal regne med at det vil koste 250 kr. at få hjælp til afmontering og aflevering af vores udlånte netværks-grej.

Uden betaling lukkes forbindelsen:
Betaling skal ske til den første i hver betalingsmåned. Vi giver dog en rimelig betalingsfrist, men hvis en skyldig betaling ikke er modtaget senest d. 10 i en betalingsmåned så lukkes internetforbindelsen automatisk. Først når det skyldige beløb ER betalt kan forbindelsen blive genåbnet mod betaling af et administrationsgebyr på 50 kr.

Mere information:
Hvis du har brug for mere information så se under Kontakt i toppen af denne spalte, eller skriv til os her: kontakt


Om GrenaaS.net

Abonnementsbetingelser

Vedtægter for GrenaaS.net

Bestyrelsens forretningsorden

Bestyrelse for GrenaaS.net

Adgangspunkter:
Med ca. 65 tilslutnings-antenner dækker vi i hele Grenaa by og opland samt i flg. omkringliggende landsbyer:
Hammelev
Dolmer
Enslev
Revn
Pederstrup
Aalsø
Aalsrode

Kort over adgangspunkter:
Klik her og se kort over de centrale antenneplaceringer.

Billeder af adgangspunkter:
Klik her og se billeder af de centrale antenneplaceringer.

 





Nyheder

Bliv aktiv nyhedsformidler
Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Hvis du vil give en hånd med så skriv til: redaktion (at) djurslands.net.