Overskrifter

Kom til introduktionsaften onsdag d. 24/9 med emnet: "Hvordan vi sammen driver byens eget net - Grenaas.net".
220924 - Læs mere her

Udfaldene på nettet gennem knudepunktet ved Violskrænten hvert 3. min. af 3 sek. varighed er nu stoppet !
030924 - Læs mere her

En tekniker fra Global Connect kommer og skifter alt deres grej på Violskrænten tirsdag ved middagstid
020924 - Læs mere her

Da alt udstyr på Violskrænten var skiftet onsdag aften, fortsatte de hyppige udfald på nettet... Vi fik en ekspert til at undersøge det, som fandt fejl på fiberen, og Global Connect har nu erkendt at der er fejl...
300824 - Læs mere her

Grejet som var i restordre er hentet og i aften udskifter vi den strømgivende switch som vi tror er årsag til udfald på netforbindelsen
280824 - Læs mere her

Det sidste grej der skal fornyes på Violskrænten kan først skiftes i den kommende uge da det desværre er i restordre
240824 - Læs mere her

Vi arbejder lige nu på at skifte forskelligt grej i knudepunktet på Violskrænten
160824 - Læs mere her

Kampen for humpefri internet i midtbyen fortsætte i morgen tidlig...
140824 - Læs mere her

Indtil i morgen eftermiddag kører vi på den gamle hovedrouter på Violskrænten
130824 - Læs mere her

Vi udskifter Grenaas.net hoved-router på varmeværket ved Violskrænten
130824 - Læs mere her


Powered by Coranto

Kontakt

OBS! Kontakt ang. email udenfor Grenaas.net foregår fra servergruppen.dk/kontakt.php

Modtager
Navn
Telefon
Email
Besked
Billedtekst
Indtast billedtekst
(5 tegn)
 

Info

Info


Kig ind på vores kommende hjemmeside

Klik på linket og se dig om: https://www.grenaasnet.dk
(Bemærk at siden er under udvikling og der kan derfor forekomme informationer der endnu ikke er tjekket for deres korrekthed).

NB: Før du tilmelder dig...!

Tjek med din evt. udlejer om det er OK at der opsættes en lille modtager på facade, gavl, nedløbsrør, tag el. lign. ved din bolig.

Kontakt

Grenaas.net er djursnettet i Grenaa-området.
Da nettet drives af frivillige ydes der fremover kun SUPPORT hvis du skriver til os på en af flg. måder:

1) En SMS til 60 250 250
2) En e-mail til support@grenaas.net
3) En besked på facebook.com/grenaas.net
4) En besked via kontaktformularen
5) Om opsigelse, skrives til opsigelse@grenaas.net
6) Om betaling, skrives til kasserer@grenaas.net
7) Om gratis internet, skrives til frivillig@grenaas.net, at du vil hjælpe Grenaas.net nogle timer om ugen !

Skriv i alle fald dit navn og din adresse og dit telefonnummer samt om hvad din henvendelse drejer sig.
Din sag får straks en plads i vores opgave-kø og vi tager os af den så hurtigt vi kan!

OBS: Man kan ikke lægge besked på vores telefonsvarer og den bliver heller ikke aflyttet.


Alt som er værd at vide

Alt som er værd at vide om Grenaas.net, finder du ned igennem denne kolonne, hvis ikke du kan finde det i den hvide vandrette topmenu.

Få e-mail adresse på formen mitnavn@minby.net

Alle kan bestille en (eller flere) e-mail adresse(r) ved at klikke på Admin i topmenuen og i Admin-menuen vælge Posthus.
En sådan e-mail adresse kan både bruges fra nettet som webmail her på Djurslandsportalen og/eller lokalt på din PC i et mailprogram, som f.eks. Outlook eller Thunderbird.

Her
får du vejledning i hvorledes du bruger en sådan e-mail adresse med webmail adgang her fra Djurslandsportalen.

Her
får du vejledning i hvorledes du tilføjer og bruger en sådan e-mail adresse i f.eks. Outlook Express.

En mail adresse på Djurs mailserveren koster 5 kr. pr. måned eller 30 kr. pr. halvår eller 60 kr. pr. år, og betales gennem fast overførsel fra ens netbank, så det ikke er noget man skal gå og huske på.

Opretter man en ny mailadresse skal man selv derefter gå i sin netbank og oprette en automatisk "Fast Overførsel" af det relevante beløb for den af de ovenfor nævnte betalings perioder som man vælger at anvende. Beløbet skal sendes til djurs-domaenerne.dk's bankkonto: Bank reg. nr. 9343 Kontonummer: 4504310973. Vælg indstillingen "ingen tidsbegrænsning". Man kan selv slette denne faste betaling hvis man senere opgiver sin mailadresse.

PS1: Du skal fremover bruge dette link for at komme ind i din mailkonto via webmail:

https://webmail.djurs.net

PS2: Og for at ændre din adgangskode eller videresende dine mail skal du fremover bruge dette link:

https://mailadmin.djurs.net/users/login.php



Møder hver måned

Grenaas.net afholder sine møder på onsdage fra kl. 19.00 til ca. 21.00

Alle møder afholdes på GTS i lærer-kantinen, på Aarhusvej 49 i Grenaa.

(Bemærk at mødestedet ind imellem er virtuelt på Discord, - så hvis du er interesseret i at deltage i et af møderne, så skriv til formand@grenaas.net og tilkendegiv din interesse, så får du besked om mødet den onsdag er fysisk eller virtuelt. Hvis det er virtuelt får du tilsendt et link til at deltage 30 minutter før mødetid).

1. onsdag hver måned afholdes bestyrelsesmøder. Disse møder er åbne for alle medlemmer.

2. onsdag hver måned afholdes computer-bøvl-aften, hvor alle kan få hjælp til løsning af deres bøvl med IT, computere og internet. Disse møder er for alle. Hvis der på et møde ikke er behov for at yde nogen fremmødte hjælp, så løser vi opgaver i driften af Grenaas.net.

3. onsdag hver måned afholdes Tema-aften, hvor vi fordyber os i skiftende relevante emner, til gavn for nettets udvikling. Disse møder er åbne for alle medlemmer.

4. onsdag hver måned afholdes hyggeaften med lidt at spise og drikke og vi får en god snak. Disse møder er åbne for alle medlemmer.

På alle disse forskellige møder hjælpes vi frivillige ad med at vedligeholde, udbygge og drive Grenaas.net og dets tjenester.

Alle kan være med uanset vore individuelle forudsætninger.
Vi har det sjovt sammen og lærer gennem at skabe resultater i praksis.

Hvis du vil deltage som aktiv, så kontakt en af de andre aktive eller skriv til os på mail: frivillig@grenaas.net eller skriv en SMS til 60 250 250 med dit navn og dit telefonnumer og at du gerne vil være aktiv i Grenaas.net's frivillige arbejde


Internet-tilslutning gennem Grenaas.net

Grenaas.net er en ukommerciel frivillig forening der ved frivilliges indsats yder en lynhurtig, stabil og ubegrænset adgang til internettet døgnet rundt, - til en fast lav pris.

Hastighed:
Internetforbindelsens hastighed er normalt minimum 75 Megabit pr. sekund, og oftest meget mere. Uden for "myldretid" er det ikke ualmindeligt at se 100-150 Megabit pr. sekund eller mere - både ned og op... Vi opgraderer løbende hastigheden i nettets mange forgreninger med mere end 60 tilslutningspunkter rundt om på Grenaa-egnen, så alle tilsluttede til stadighed får en hurtigere og mest mulig stabil forbindelse.

Medlemskab og abonnement:
Hvis man tegner et internet-abonnement hos Grenaas.net melder man sig samtidigt ind som medlem i foreningen og skal som medlem betale et medlemskontingent på 10 kr. pr. måned. Det betales forud sammen med ens abonnements-betaling for internet. Det samlede månedlige beløb skal indbetales pr. den første i hver måned, med en såkaldt "Fast Overførsel" fra ens netbank, så det efter oprettelse sker automatisk.

Samlet betaling gennem "Fast Overførsel"
Ved tilmelding skal man altså selv oprette en månedlig "Fast Overførsel" i sin netbank der automatisk overfører det samlede månedlige beløb til Grenaas.net's abonnent-konto. Den har bank reg. nr. 2690 og konto nr. 9035295361. - Indtast dit samlede månedlige betalingsbeløb og anfør betalingsintervallet månedlig pr. den første i hver måned og at betalingerne er uden tidsbegrænsning. (Du kan altid slette den faste overførsel når som helst du selv vil, senere). Noter i overførslens felt for meddelelse til modtager det brugernummer du får udleveret ved tilslutningen.
Der er ingen opkrævningsgebyr eller yderligere udgifter.
Tidligere skulle nye brugere betale et tilslutnings-bidrag ved oprettelsen, men det er helt afskaffet.

Tilslutning og adgang:
Grenaas.net udlåner tilslutnings-udstyr gratis. Dette omfatter en lille trådløs udendørs tilslutnings-antenne og en trådløs indendørs router, sådan at man indendørs kan være trådløst tilsluttet internet-forbindelsen via flere enheder.

Der er 3 slags abonnementer:
1) Helårs basis-abonnement. Koster 150 kr. pr. måned.
2) Sommerhus-abonnement. 75 kr. - hver måned året rundt.
3) Institutions- og Virksomheds-abonnement. 2 * 150 kr.
( evt. ekstra ved særlige ekstra tjenester)

1. Helårs basis-abonnement:
En husstand som på helårs-basis tilsluttes internettet gennem Grenaas.net indgår aftale om et basis-abonnement.

2. Sommerhus-abonnement:
Hvis du kun benytter dit sommerhus i sommerperioden (fra påske til efterårsferien) skal du kun betale 75 kr. 10 kr. i kontingent pr. måned, - men hver måned året rundt. Hvis du bor hele året i sommerhuset eller hvis du udlejer huset udenfor sommerperioden skal du tegne et Helårs basis-abonnement.

3. Institutions- og Virksomheds-abonnement:
Mange virksomheder og institutioner vil være (og er) tilfredse med vores Helårs basis-abonnement.
Men har din virksomhed imidlertid ekstreme krav til oppetid på nettet, kan vi tilbyde særlige løsninger hvor vi sikrer "redundant" forbindelse (mere end en vej til internettet). Har din virksomhed andre særlige krav til internet-forbindelse kan vi skræddersy opkoblingen. Kontakt os om nærmere information.

Tilkøbs-muligheder:
Helårs basis-abonnement, Sommerhus-abonnement og Institutions- og Virksomheds-abonnement kan suppleres med de tilkøbs-muligheder som er beskrevet her under.

Betaling for hjælp til installation:
Hvis man ønsker hjælp med installation af tilslutningen opkræves man et engangs-gebyr på 299 kr. af vores eksterne hjælp, som foretager installationen for dig.

Betaling for ekstra komponenter:
I tilslutningspakken indgår 20 meter netværkskabel. Har man behov for et længere kabel, et antenne-rør eller særlige beslag m.m. opkræves man en rimelig engangs-betaling for de ekstra tilslutnings-omkostninger. F.eks. kan den indendørs trådløse router som man gratis låner erstattes med en super god trådløs router til ekstra 695 kr. Tag kontakt til vores support og få oplysning om det som du søger...

Leje af en offentlig IP-adresse:
Man skal lægge 25 kr. til sin månedlige "Faste Overførsel" pr. offentlige IP-adresse der lejes.
(En offentlig IP-adresse gør det f.eks. muligt af have en web-server stående, som kan tilgås fra hele verden, eller at arbejde hjemmefra via en VPN-forbindelse).

Udlevering af grejet:
Du kan efter aftale få udleveret grejet og en installations-vejledning og selv installere det, men vi sender også gerne en professionel hjælp der foretager opsætningen af det nødvendige tilslutnings-grej for - som nævnt - 299 kr., og vi sender også gerne en professionel hjælp der er rutineret i at opsætte og tilslutte et hjemme-netværk. Tag kontakt og aftal nærmere.

Ved opsigelse:
Ved opsigelse skal man skrive til opsigelse@grenaas.net, hvorefter man via mail vil modtage en vejledning, bl.a. om hvor man skal aflevere det lånte grej.
Man skal regne med at det vil koste 250 kr. at få hjælp til afmontering og aflevering af vores udlånte netværks-grej.

Uden betaling lukkes forbindelsen:
Betaling skal ske til den første i hver betalingsmåned. Vi giver dog en rimelig betalingsfrist, men hvis en skyldig betaling ikke er modtaget senest d. 10 i en betalingsmåned så lukkes internetforbindelsen automatisk. Først når det skyldige beløb ER betalt kan forbindelsen blive genåbnet mod betaling af et administrationsgebyr på 50 kr.

Mere information:
Hvis du har brug for mere information så se under Kontakt i toppen af denne spalte, eller skriv til os her: kontakt


Om GrenaaS.net

Abonnementsbetingelser

Vedtægter for GrenaaS.net

Bestyrelsens forretningsorden

Bestyrelse for GrenaaS.net

Adgangspunkter:
Med ca. 65 tilslutnings-antenner dækker vi i hele Grenaa by og opland samt i flg. omkringliggende landsbyer:
Hammelev
Dolmer
Enslev
Revn
Pederstrup
Aalsø
Aalsrode

Kort over adgangspunkter:
Klik her og se kort over de centrale antenneplaceringer.

Billeder af adgangspunkter:
Klik her og se billeder af de centrale antenneplaceringer.

 





Nyheder

Bliv aktiv nyhedsformidler
Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Hvis du vil give en hånd med så skriv til: redaktion (at) djurslands.net.


Tilslutninger

Kom til introduktionsaften onsdag d. 24/9 med emnet: "Hvordan vi sammen driver byens eget net - Grenaas.net".

Som det nok er bekendt så har Grenaas.net lige siden stiftelsen i 2001 altid været drevet af frivillige ulønnede borgere. Det er derfor det har kunnet være så billigt som det er.
Efter sommerens opgradering af nettet til en 7 gange større kapacitet, står vi nu og mangler flere frivillige aktive til at gennemføre udnyttelsen af den meget større kapacitet, til gavn for alle brugere i de forskellige geografiske dele af nettet.
At deltage i dette arbejde kræver som udgangspunkt ikke særlige forudsætninger. Hvis man vil og har lidt tid kan alle medlemmer bidrage til drift, vedligehold og udvikling, idet vi hjælpes ad og idet man lærer gennem at arbejde sammen om de opgaver der viser sig nødvendige at løse i skabelsen af et super godt net.

Alle medlemmer er velkommen til en introduktionsaften med emnet: "Hvordan vi sammen driver byens eget net - Grenaas.net".
Den afholdes af Grenaas.net's formand Bjarke Nielsen nu på onsdag den 24-09-2024 kl. 19.00 til 20.30 på Grenaa Tekniske Skole på Århusvej 49. Mød op, deltag - og bliv eventuelt en del af den aktive gruppe der driver nettet og medvirk selv til ønskede forbedringer. Du bestemmer naturligvis helt selv i hvilken grad du vil deltage...

Vi skal igen bede om at man snarest muligt tilbageleverer nødnet radioer der ikke aktuelt bruges, til Ditlev Bluhme på Egevej 28, så andre der måtte få brug for det kan tilgodeses. Aflevering aftales forud med Ditlev på mobil 27361036...

Venlige hilsner på bestyrelsens vegne
Bjarke Nielsen
formand@grenaas.net